Jeg troede ikke det var muligt at støde på mere frygtelige karakterer end persongalleriet i Stormfulde højder… men så læste jeg Mit år med ro og hvile. 

 

Jeg var bekymret for, om bogen bare ville være endnu et forsøg på relatable millenial fiktion, men jeg blev positivt overrasket! 

 

Bogen følger en unnavngiven kvindelig hovedperson, der, trods hun vælter sig i designertøj, har en fed uddannelse fra Columbia, og ud ad til ligner alt, hvad man vil forbinde med status og succes, er tom, helt tom inden i. Nogle år forinden har hun mistet sine forældre, og selvom det ikke ligefrem var et varmt og velfungerende forhold, tærer det (af gode grunde) på hende - også selvom hun måske ikke vil være ved det. 

 

Hendes væren-i-verden er karakteriseret af en stærk antipati og ligegyldighed, hvilket kun forværres, da hun beslutter sig for at ville sove i et år - underforstået sove sig til et nyt liv, et liv på den anden side af sorg og smerte. Den eneste omgang hun har med andre mennesker er hendes skrækkelige “veninde” Reva, der vil gøre alt for at få verdens anerkendelse, og den gakkede psykiater, Dr. Tuttle, der, klar til at udskrive alskens receptpligtig medicin, udstråler den mest perfekte ignorance og inkompetence. 

 

Alt imens hovedpersonen isolerer sig mere og mere, bliver hendes verden gradvist mere surrealistisk. Den ene bizarre black-out episode følger den anden - ofte som følge af de mange stærke medikamenter, som hun er på. Selvom hendes liv nærmer sig en komplet opløsning, sker der noget uventet, der river hende ud af dvalen. 9/11 indtræffer, en kvinde kaster sig ud fra et af tårnene og med ét er verden forandret for altid. En dag vil foråret atter bryde frem. Livet vil knopskyde, og hun vil være lysvågen. 

 

Mit år med ro og hvile balancerer på elegant vis mellem mørke og humor. Det er i sidste ende en kritik af samtidens værdier og en påmindelse om, hvor svært det kan være at finde mening i en verden, der konstant kræver, at vi performer vores lykke og succes. 

 

Måske er det netop i bruddene - de uventede katastrofer og opblomstringer - at vi finder os selv på ny.